Kærlighedens Kunst
ELSKER
  ELSKER IKKE
ELSKER
Kærlighedens kunst


Ligesom man kan være god til at spille klaver, kan man være god til at elske. Kærlighed er ikke “bare” en relation mellem mennesker eller til stede i luften. Det er en evne, der kan trænes, har psykolog Mariann Kjerrumgaard erfaret. Hun begyndte med sig selv. 

Af Helle Kjærulf i ”Alt for damerne” d.3 maj 2001.

Er du god til det med kærlighed? Det er ikke just et spørgsmål, vi er vant til at få. For kærlighed er uhåndgribeligt, og ikke noget, man kan være enten god eller dårlig til. Men psykolog Mariann Kjerrumgaard, 40 år, betragter evnen til kærlighed, som noget vi kan træne, og dermed blive en bedre partner og menneske.
- Hvis du forstår at elske både dig selv og andre og er god til at tackle dig selv på en positiv måde, har du en god kærlighedsevne. Hvis du ikke kan holde dig selv ud, er det heller ikke særlig sandsynligt, at andre kan, siger hun.
- Første skridt er at lære at elske os selv, ellers kan vi ikke udsende og modtage kærlighed.
Mariann Kjerrumgaard var nysgerrig efter at finde ud af, hvorfor nogle forhold fungerer, og andre ikke gør. Det fik hende som psykolog til at skrive speciale om kærlighedsevnen. Og hun arbejder selv hele tiden på at udvikle og forbedre sin egen kærlighedsevne.
- Kærligheden er det vigtigste i livet for os selv og vores livskvalitet. Det gælder også mig.
- Som barn blev jeg udsat for seksuelle overgreb fra nogle unge drenge, og det betød, at jeg ikke turde kærligheden. Jeg har to børn med to forskellige mænd, og jeg har været alene med mine piger, siden de var små. Jeg har ikke kunnet få mine forhold til fungere.
I dag synes hun, at hun har arbejdet så meget med sin egen kærlighedsevne, at det er lykkedes for hende at få et så velfungerende forhold til en mand, at bryllupsdatoen er sat. 
- Hvis ikke jeg troede på, at det ville holde, turde jeg ikke gifte mig igen. Jeg kan selvfølgelig ikke være sikker, men det er en følelse, jeg har, og min kommende mand og jeg har samme målsætning med livet. Et forhold er ikke som i gamle dage, hvor man var to halvdele. Nu er man to individuelle mennesker, der skal følges ad på rejsen. Og så længe det føles rigtigt, er det vidunderligt, siger Mariann Kjerrumgaard.

 

Barndommes ar
Hun forklarer, at det kærlighedsmønster vi har over for en partner, hænger sammen med, hvad vi har lært i barndommen. Ubevidst styrer vi hele vores liv efter, hvad vi har lært er rigtigt og forkert. Når vi finder en partner, bruger vi uden at tænke over det, de roller, som vi har set vores forældre i.
Og hvordan vi møder vores partner i forholdet, hænger sammen med, hvordan vores mor og far har behandlet os som børn.
- Det, vi gør mod os selv, gør vi også mod vores partner. Gamle ar aktiveres, når man går ind i et kærlighedsforhold. 90 procent af konflikter i et parforhold stammer fra barndommen, og kun ti procent handler om selve forholdet, pointerer Mariann Kjerrumgaard. - Derfor er det så vigtigt at få afsluttet gamle følelser. 
- Vores mandlige og kvindelige sider skabes i vores forældres billede. Hvis et billede ikke brydes ved, at vi udvikler os, gentager vi vores forældres roller, siger hun og nævner, at det for eksempel er tilfældet, når en kvinde har en tendens til at finde en voldelig mand, der slår hende, fordi hun selv har oplevet vold som barn.

Erfaringer udvikler
I parforholdet gælder det om at acceptere hinandens forskelligheder i stedet for at bekæmpe hinanden. Og i stedet for at kalde det fejltagelser, er det erfaringer, vi gør os. 
- Det er jo netop ved at erfare, at man udvikler sig, siger Mariann Kjerrumgaard. 
Mariann Kjerrumgaard anbefaler, at man giver af lyst og ikke, fordi man forventer at få noget igen, som i en handel. Det er en del af træningen, hvis man ønsker at bliver bedre til at elske – altså få en høj kærlighedsevne.
Men man skal heller ikke give mere, end man har lyst til, fordi så har man ikke noget tilbage at give sig selv.
- Hvis den anden har lyst til at give noget igen, er det fint. Men hvis den anden ikke har lyst, er det også i orden, for det er ikke det, der er målet. Målet er at udvikle evnen til at give og føle glæde ved det.
- Efterhånden som vi udvikler vores kærlighedsevne og kan tackle os selv, får vi mere og mere kontakt med vores indre, også når vi har travlt. Og vi bliver bevidste om, at vi indimellem har brug for at mærke efter og gøre, hvad vi har lyst til. 

En slags handel
Det er individuelt, hvad vi oplever som kærlighed, pointerer Mariann Kjerrumgaard. 
- Kærligheden har mange former og den kan eksistere som en relation mellem to mennesker – kæreste, børn, forældre eller venner.
Vi forelsker os tit i en, der har det, vi ikke selv har. Man kan kalde forelskelse for en egoistisk form for kærlighed. I begyndelsen af forelskelsen bruger vi den anden til at elske os selv med, og derfor er det en slags handel, forklarer psykologen. – Det sker helt ubevidst. Når forelskelsen blegner, begynder vi at se sider ved den anden, som vi ikke bryder os om. Og magtkampene begynder, fordi vi forsøger at få partneren til at ændre sig. Vi vil jo gerne have den anden til at være vores drømmekvinde eller drømmemand. Men efter en intensiv periode, hvor vi svæver på en lyserød sky, fordufter forelskelsen indenfor et år og forholdets fortsatte eksistens bliver et spørgsmål, om forelskelsen kan forandre sig til kærlighed. Og det er kærligheden, der skal trække forholdet.

To kærlighedsgrøfter
Hun skelner mellem instinktiv kærlighed, hvor vores drifter hører til, og menneskelig kærlighed. 
- Vi balancerer et sted midt imellem. På den ene side i den instinktive kærlighed ligger kampen om retten og magten, at den anden skal opfylde ens behov, og at det er ikke er en selv, der er problemet. Her ligger også sammensmeltningen med den anden, at man ikke kan finde ud af, hvad der er mit, og hvad er er dit. Og alt bliver en handel, når man giver en gave, og forventer man at få en igen osv.
I den anden kærlighedsgrøft respekterer vi hinandens forskellighed. Vi forstår og tilgiver, vi tager ansvaret for os selv, vi kan sige: ”Hvis jeg er vred, er det mit ansvar” og skelne mellem, hvad der er mig og hvad der er dit. ”Jeg er en del af problemet, lad os løse det sammen.
I et parforhold bliver de to sider blandet ind i hinanden.
- For eksempel ligger jalousien bag angsten for at være alene. Og det bliver du nødt til at forstå, før du kan gøre noget ved det. Ligesom det er vigtigt at drage omsorg for sig selv og finde ud af, hvor ens styrke og svaghed er.
Omsorg for sig selv handler om at turde få et nej, at turde tage ansvaret for sig selv og forstå, hvad du kunne have gjort anderledes. Spørge sig selv. ”Hvad var min del af det, hvor kunne jeg have gjort tingene anderledes”. Og hvis man har en dårlig dag, skal man turde spørge: ”Vil du hjælpe mig?.
Ved at drage omsorg for sig selv og ved at tænke positivt, kan man blive bedre til at udvikle sin evne til at give og modtage kærlighed.
- Det betyder meget for din egen kærlighedsevne, hvordan du behandler dig selv og dine omgivelserne, og hvordan de to sider spiller sammen. Man kan faktisk tale om et indre ægteskab. Det er godt, hvis du accepterer og kan rumme, at du har en følsom dag eller en dårlig dag i stedet for at modarbejde dine følelser.

Ikke enten eller
Det er ikke længere kun kvinden, der skal tage sig af følelserne, og ikke udelukkende manden, der skal erobre. Kønnene er ikke længere enten eller, sort eller hvide, og det må vi også forholde os til i vores parforhold. 
Fra at være to halvdele, der mødes, bliver det mere to mennesker, der udvikler den modsatte pol i sig selv, blandt andet gennem den anden.
- Vi er nødt til at forholde os til de indre processer, finde grænser og prøve at overskride dem, være alene, stå alene, og integrere begge køn i os, og når det er integreret, kan vi møde hinanden som hele mennesker, se forskelligheden som noget spændende i stedet for som et problem.
Mariann Kjerrumgaard forklarer, at vi alle har en feminin og en maskulin side. Den maskuline handler om at være handlende, have selvtillid, tro på egne evner og erobre verden. Den feminine side handler om at have kontakt med sine følelser, være indlevende, omsorgsfuld, være blid i den rette situation. 
- Hvis vi lidt firkantet siger, at følelser er det kvindelige i os, og intelligens er det mandlige, er det klart, at jo mere vi får balance mellem de to sider, jo mere bliver vi i stand til at sætte os ud over, om vi er mænd eller kvinder og i stedet mødes som mennesker, siger hun.


Psykolog Mariann Kjerrumgaard Thygesen skrev i 1994 speciale i Kærlighedsevnen. Hendes speciale er lagt ud på nettet og kan læses på www.artemispsych.dk.
Hun har sit eget firma Artemis Psykologi, hvor hun laver kurser, foredrag og terapi/parterapi.



Tips til at træne kærlighedsevnen
- Giv lidt mere end du får
- Lær dig selv at kende, dine styrke og svaghed, få gerne hjælp til det. Vær opmærksom på dig selv. Hvordan har jeg det? Hvordan føler jeg?
- Prøv at tilgive og forstå andre, det er overraskende behageligt.
- Taknemmelighed er vigtigt for at være glad for livet
- Det indre skal afspejle det ydre
- Husk det hedder erfaringer, ikke fejl, vi er i en udviklingsproces, der varer hele livet.
- Fokuser på det positive i stedet for det negative - f.eks. en flaske kan være halvtom eller halvfuld. Der er noget positivt og noget negativt ved alting. Især kvinder har en tendens til, for eksempel når de ser på sig selv i spejlet, at se det, de synes er grimt i stedet for at se det smukke og dejlige..
- Tag alt som en udfordring, hav en lærende attitude: Hov, jeg blev endnu klogere.....
- Hvad giver dig lyst til at leve, hvad motiverer dig? Find ud af det. Hvis du ikke kan dyrke dine interesser på arbejdet, gør det i fritiden. Man skal synes, at livet er dejligt.
- Forsøg at rumme og acceptere, hvordan du har det, - Jeg er følsom i dag, jeg er gal - i stedet for at være fordømmende over for dig selv. 
- Mærk dig selv. Tag ansvaret for dig selv som menneske, mærk, hvad du føler. Hvad kan du stå inden for og lyt efter de signaler, som kroppen sender, og handl efter dem. Ellers forsvinder signalerne til sidst, og så kan der komme sygdom eller sammenbrud, hvor kroppen siger fra.


Nyd de positive oplevelser igen
Tænk på de positive oplevelser, du har haft i løbet af dagen, inden du lægger dig til at sove om aftenen. Gå ind i dem igen, nyd dem igen. Vi er ikke altid gode til at nyde det, vi oplever, fordi vi er bange for at blive sårede og skuffede, forklarer psykolog Mariann Kjerrumgaard Thygesen.
- Hvis du ikke forventer noget, forventer du faktisk noget negativt. Det ubevidste kan ikke opfatte “ikke”. Hvis du siger til dig selv, du må ikke spise chokoladekage, får du helt vildt meget lyst til chokoladekage. Sig hellere: “Uhm, jeg må godt spise gulerødder”. Hvis man knytter positive forventninger til en handling eller følelse og begynder at glæde sig over det, sker der automatisk en positiv proces i ens krop. Og uanset hvad der sker, kan man sige til sig selv, “wow, jeg har haft den gode følelse”. Desuden er der langt større sandsynlighed for, at det positive sker, for det har en afsmittende virkning på omgivelserne.