Individuel terapi
og
parterapi
Er Jeg ved at blive skør?
Mange er lidt usikker på hvad terapi er for noget, og de fleste skal helst ikke fortælle det til andre,
end til den nærmeste kreds. Tit, kan nogle klienter ånde lettet op, når de får at vide at deres reaktioner
og især de irrationelle, er helt normale. Men det kan hænge sammen med at mange tror, at man skal være
psykisk syg for at gå til psykolog.
Men det er ikke rigtigt, i de fleste tilfælde er det naturlige udviklingsprocesser, som ofte sker ubevidst udfra et ønske om bedre livskvalitet eller bearbejdelse af psykiske skader som er sket. Den form for terapi, vi laver i Artemis psykologi er selvudviklende og støttende, som en slags hjælp til selvhjælp.
Hvornår behøver jeg hjælp?
Ofte kommer folk i terapi, når det ikke hjælper at snakke med familie og gode venner eller de er blevet
træt af at lytte. Eller du har noget på hjertet som andre ikke må høre. Du føler måske at du sidder fast
og kommer ikke videre med tingene, uden helt at være klar over hvad du kan gøre og hvad det er som sker
med dig selv og dit liv.
Vi kan hjælpe dig med bedre at forstå dig selv og dine udviklingsprocesser ved at give dig et indblik i
den alment psykologisk dynamik som har betydning i forhold til din personlighed og baggrund.
Vi arbejder udfra en målsætning som du sætter, men som godt kan flytte sig undervejs. Dit mål med livet bliver styrende for de områder vi bearbejder på et følelsesmæssigt og mentalt plan.
Hvordan påvirker vores tanker og ubevidste ”programmeringer eller mønstre” vores personlighed og hverdag og hvordan er det muligt at forandre dem, til en positiv indstilling og mere hensigtsmæssige tanke- og handlemønstre. I terapien gives der tryghed og støtte til at kunne mærke og komme i kontakt med sine følelser, for at kunne forstå hvordan tanker og følelser arbejder sammen i mennesket.
Personlig udvikling er en løbende proces, hvor den største ”træning” foregår derhjemme. Der gives små hjemmeopgaver som støtter op og hjælper dig mod den ønskede udvikling.
Der er ingen mirakelkure hvis du ønsker en varig forandring, udvikling sker som træet der gror stille og umærkeligt eller blomsten som folder sig ud. Vi hjælper dig med at holde den psykologiske udviklingsproces i gang, så du under dit forløb hurtigt kan se resultater i dit liv, ved at prøve andre tanke- og handlemåder.
Terapien er en dialogisk samtale men hvor redskaber som drømmetydning, tegneterapi og visualisering også bruges.
Hvis problemerne udspiller sig i parforholdet, er det en god ide sammen at arbejde på at få kærligheden til fungerer! Magtkampe, stress og for lidt tid til at pleje kærligheden og omsorgen i hverdagen, giver dårlige betingelser for kærligheden i os selv og sammen. Hvis vi er presset eller ikke har det godt, lader vi det ubevidst gå ud over dem som vi har tættest på. Det hjælper at få øje på ubevidste mønstre, som hindre en god kommunikation og kærligheden i at flyde i forholdet!
Vi arbejder blandt andet ud fra Imago dialog, hvor parret hjælpes med at få den gode samtale om svære ting. I parterapien bliver der lagt vægt på at genetablerer den gode kontakt, så kærligheden fylder mere end det som er svært.
At søge hjælp hos Mariann, er bestemt blandt min top-3 af gode ting der er sket for mig i mit liv. Faktisk rangerer hun på linie med begivenheder af så helt eksistentiel karakter, som at blive gift med min elskede og føde mine børn. SÅ helt skelsættende har det været, at få sat ord og orden på tanker, reaktioner og uregerlige følelser, med Marianns på en gang helt konventionelle psykolog-tilgang til problemerne, men også med hendes mindst lige så virkningsfulde spirituelle og meget intuitive redskaber.
Mariann har altid været god til at fornemme, hvor jeg befinder mig følelsesmæssigt og intellektuelt når vi mødes og derfor benytter hun sig ofte af naturen som sanserum, når jeg har trængt til at få lidt jordforbindelse - eller bare at få klaret tankerne - at få ro i kroppen.
Gennem åndedræts øvelser og visualiseringer - gerne midt på en stille skovsti - har hun altid kunnet få mig i ro og balance, når noget løb løbsk for mig. Andre gange har trygheden i Marianns konsultation været nødvendig, for at finde ind til dét som trængte sig på. Aldrig er mine grænser blevet overskredet, og Mariann har altid haft stor indføling med hvad jeg har brug for i den givne situation.
Da jeg besøgte Mariann første gang, var det ikke fordi mit liv lå i ruiner - jeg følte bare dybt i mig selv, at livet kunne bestå af mere end jeg selv var i stand til at grave frem. Af én eller anden grund holdt jeg mig selv tilbage - jeg begrænsede simpelthen mig selv i en grad, at jeg bare visnede mere og mere. Jeg var bange og mistænksom, og ikke særlig lykkelig!
Når min søster af og til spurgte mig, hvorfor jeg ikke var glad mere, kunne jeg kun svare hende, at jeg var ked af det, og at det var helt inde i min sjæls allerdybeste afkroge der var noget galt. Det var som om jeg kørte på et forkert ³ vaskeprogram². Gennem terapien, har jeg stille og roligt stillet skarpt på egne behov, egne sandheder og retten til at få dét jeg ønsker mig. Hos Mariann græder man, men man griner også. Man teger og taler.
Danser og drømmer. Og hver gang man har sagt et ord, sat en streg, følt sin krop, har Mariann været der, som en slags fødselshjælper. Guidet, hjulpet, krammet, krævet - for det gør af og til ondt, at skulle se sig selv i øjnene
- men hun slipper kun taget i én, når hun kan se, at man kan bunde.
For ikke så lang tid siden, sad jeg med en veninde på en café, hvor hun spurgte mig sådan lidt nysgerrigt, hvad det var hun havde gjort ved mig hende Mariann?, hvortil jeg svarede: "Hun har lært mig at have tillid til alle aspekter i mit liv". Det er på én gang så enkelt det er, og så alligevel ikke. Dog er det dén ting jeg vil fremhæve. Jeg har lært at have tillid til dén vej mit liv bærer mig og det giver en kolosal ro til at være.Ikke bare til at være lykkelig, men også til at være - altså eksistere
- i fred med sig selv. Ydermere har Mariann været imponerende stærk til at spotte dé mekanismer og gamle uhensigtsmæssige handle- og tankemønstre, som stoppede min vækst og dermed min livsgnist.
Jeg føler selv, at min sjæl - mit autentiske jeg, er blevet blottet under samtalerne med Mariann, og har man først mærket sig selv SÅ intenst, så har man aldrig lyst til at give slip igen. Selv min far, som tilhører dén generation, hvor terapi/psykologhjælp uløseligt hører sammen med sygdom og dysfunktion - ja, han er helt stolt af sin genfødte datter.
Jeg synes stadig livet af og til slår lidt hårdt med halen, men modsat før ved jeg, at jeg kan klare de forhindringer jeg møder - jeg kan både klare at føle dem, følge dem og forcere dem - stadig med Marianns hjælp. Men jeg er på vej, for jeg har tillid til, at forhindringerne udvikler mig.
Tillid. Det har Mariann lært mig. Tillid og kærlighed.
Hvorfor valgte jeg at gå til psykolog? Først og fremmest fordi jeg var nået til den erkendelse, at der var nogle forhold i mit liv som ikke længere var optimale og som hverken venner, familie eller andre formåede at hjælpe med at løse. Man behøver nok ikke at vente så længe som i mit tilfælde, hvor jeg både var stresset, skulle have nyt job, var blevet skilt, foruden ved at jeg var meget syg og skulle lære at leve med det men jeg havde fået i sygdomsforløbet.
Valget af psykolog var for mig en væsentlig faktor. Min kemi skulle passe med psykologen, det skulle være en tillidsvækkende person som også kendte lidt til de problematikker jeg nu kom med. Derud over skulle det være en person som ikke pressede mig til noget jeg ikke selv følte mig klar til. Så betød det mindre at jeg skulle køre langt for at være i terapi.
Naturligvis havde jeg mange forestillinger om hvordan det ville være at gå til psykolog. Her bagefter kan jeg godt smile lidt af det, for faktisk var det en positiv oplevelse. Konsultationen foregik nærmest på samme måde som hvis jeg havde talt problemer med venner og familie. Jeg startede med at forelægge mine problemer og forestillinger om hvordan jeg ønskede mit liv skulle forme sig. Sammen fik vi opstillet nogle mål til mine ønsker, som også passede til de ressourcer jeg var i stand til at bidrage med.
Hver konsultation startede altid med hvor lang jeg var nået siden sidst, hvorefter vi arbejdede videre med forskellige problematikker og til sidst sluttede af med en ny hjemme opgave. Det var hårdt arbejde men alligevel forstod Mariann hele tiden at flytte mine grænser og skubbe mig i den retning jeg selv ønskede. Aldrig har jeg på noget tidspunkt følt at processen skred hurtigere frem end jeg selv kunne følge med. Det er hårdt at gå til psykolog og se sig selv med nye øjne, men også en positiv oplevelse, der har fået mig til at se verdenen med nye øjne. Jeg vil altid skulle arbejde med mine mål for, at få mine ønsker til livet indfriet, men jeg har fået nogle værktøjer med i bagagen og i dag er jeg bare lykkelig for at jeg valgte at få professionel hjælp til at få mit liv på højkant igen
:Kvindelig studerende fra Århus, 25 år
Jeg havde rigtig svært ved at tage mig sammen til at kontakte en psykolog. Min første tanke var at så var man da psykisk syg, havde oplevet noget vildsomt i barndommen eller havde været udsat for noget uhyggeligt.
Men det er milevidt fra sandheden. Jeg ser mig selv som en helt normal pige med en dejlig familie, nogle dejlige veninder og en dejlig kæreste og har aldrig været udsat for noget uhyggeligt. Jeg er vokset op i kernefamilie, har to søskende og er generelt tæt knyttet til min familie. Har gået i folkeskolen, på gymnasiet og en 1 årig HH med fine karakter og er nu i gang med det femte og sidste år af en videregående uddannelse. Alt i alt en meget almindelig pige med et almindeligt liv.
Det sidste skub fik jeg af min mor en dag, hvor jeg var ked af det. Jeg greb avisen, læste annoncerne igennem og så billedet af Mariann. Læste hvad hun specialiserede sig i(uden at vide hvad det egentligt var), tog en dyb indånding og ringede hende op. Puha, det var noget af en indrømmelse overfor mig selv. Ved at ringe op konfronterede man sig selv med sine følelser, det hele bliver meget vedkommende og virkeligt og man kan ikke længere lade som ingenting overfor sig selv og skubbe det i baggrunden. Men i sidste ende er det jo det der skal til.
Oprindeligt startede jeg hos Mariann fordi jeg syntes jeg var for lidt glad og tilfreds i hverdagen og for meget ked af det. Jeg kan huske at Mariann en af de første gange spurte mig, hvor mange glade dage og hvor mange dårlige dage jeg følte jeg at jeg havde. Da mit ærlige svar var 80% dårlige dage og 20% gode dage blev jeg faktisk chokeret over mig selv. Jeg havde måske ikke helt indrømmet overfor mig selv hvor slemt det egentlig var. Og de tal kunne jeg i hvert fald langt far stille mig tilfreds med. Så fra den dag lavede vi et mål der lød: at jeg skulle være mere glad og tilfreds i hverdagen. Og sådan startede det hele så. I starten gik jeg hos Mariann hver 14. dag og har også til tider været der en gang om ugen. Det aftaler vi fra gang til gang, alt efter hvordan jeg føler det. Nogle gange er der meget, som trænger sig på og andre gange kan der gå helt op til en måned og mere.
Jeg bruger Mariann som tolk for mine følelser, som jeg ikke altid forstår. Hun oversætter mine følelser for mig, så jeg kan se hvorfor jeg føler som jeg gør. Og når jeg først kan se hvorfor mine følelser opstår, så er jeg langt bedre udrustet til at tage de rigtige valg og beslutninger for mig selv. De valg og de beslutninger, som i sidste ende gør mig mere glad og tilfreds. Det er ikke let at vide hvad man selv har allermest brug for og det hjælper hun mig med at finde frem til. På en måde kan man sige at hun er min følelsesmentor.
Nogle dage snakker vi om de mere dybe ting i livet eller i mig, andre dage tager vi fat i de ting, som er nærværende den dag jeg skal ud til hende. Det er forskelligt. For mig er hun ligesom en veninde, men med en ekstra høj følelsesmæssig intelligens og viden. Vi snakker om tingene og jeg får sat ord på de følelser som jeg har indeni. Dem hjælper hun mig med at tydeliggøre for mig selv. Ofte får jeg hjemmeopgaver med hjem. Det hjælper alt sammen.
Mit behov for at have Mariann som min tolk for mine følelser bliver selvfølgelig mindre med tiden, da jeg bliver bedre til at tolke mine følelser. Der sidder efterhånden en lille Mariann indeni mit hoved, som hver gang jeg føler noget hjælper mig med at tolke det. Jeg er blevet meget klogere på mig selv end jeg var før i tiden. Og den udvikling ville jeg aldrig have været foruden. Jeg føler mig langt bedre udrustet til at klare livets mange op- og nedture og arbejder stadig på at blive bedre til det. Mine ambitioner for mig selv er at leve et super liv uden at bruge for meget krudt på ting, som ikke har følelsesmæssig værdi for mig. Hvis det bliver muligt for mig rent økonomisk i fremtiden vil jeg helt sikkert udnævne Mariann til min følelsesmentor for livet.
At gå til psykolog er lidt af et tabu. Det er i hvert fald ikke umiddelbart noget man snakker med sine veninde om. Jeg syntes i hvert fald at det er meget, ja næsten for privat. Så i starten holdt jeg det mest for mig selv. Kun min familie vidste det. Med tiden har jeg dog også fortalt det til mine nærmeste veninder, da det er svært at holde den slags for sig selv. Jeg har kun fået positive reaktioner. De syntes det er flot og modigt gjort, at jeg tager kampen op og kæmper for at få så mange solskinsdage som muligt i mit liv.
Et kærligheds forhold.
Flemming og jeg har været kærester i 8 år da vi startede ved Mariann. Vi synes begge at vores forhold ikke udviklede sig mere i en positive retning og gnisten var ved at gå ud.
Vores forhold kørte rundt i ond spiral som vi hvad svært ved at komme ud af.
Vi har altid været gode til at snakke om problemer i vores forhold, men denne gang kom vi ingen veje. Vi kunne mærke at der skulle andre midler til. Vi havde før snakket om par terapi, men havde ikke gjort noget ved det, da vi havde en opfattelse af at vi selv kunne løse vores egne problemer, men også at det ikke var så store problemer at vi var nød til at få hjælp til at løse dem. Der skulle hjælp til eller snare en der kunne snakke med os. Den største overraskelse der var ved at starte ved Mariann var at, vi troede at hun ville komme med en masse guldkorn om hvordan vi hurtigt kunne løse vores problemer, men sådan var det ikke. Vi skulle selv finde svarene, og det er det bedste der er sket. For selvfølgelig har Mariann kommet med en masse metoder til at snakke med hinanden, udforske sig selv og forstå sig selv på, men i sidste ende var det jo vores opgave at gøre noget ved det. Mariann
Flemming og mit forhold består af et utroligt stort venskab til hinanden, vi elsker hinandens selskab og har lavet alt, sammen, ja, vi var nærmest i symbiose. Det gjorde at vores forhold blev mere og mere uinteressant at være i, vi manglede forskellighed, vi mente og synes det samme. I starten brugte vi meget tid på at spejle det hinanden sagde, for at lære at lytte og forstå det den anden sagde, men også at få udtrykt sine egne behov. Vi fandt nuancerne, men frem for alt lærte vi, at lytte til os selv, og forstå sig selv, og via den måde finde frem til sine egne behov. Det har gjort at vi i dag er to selvstændige mennesker med hver vores behov. Det har været spændene at lære sig selv og den anden bedre at kende.
Vores forhold blev nød til at stoppe for så derefter at starte igen, men på en ny og sundere måde.
Jeg har tit haft mange tanker omkring mig selv og den måde jeg tacklede livet på. Tankerne kunne køre rundt i hovedet på mig, jeg havde svært ved at sortere i vigtigheden af dem. Tanker om ting jeg godt kunne tænke mig at gøre eller ændre på, men jeg fik aldrig gjort noget ved det. Vi gik tilbage i tiden og fandt mange reaktions mønstre som gentog sig i dag. Ting som ikke var bearbejdet fra min barndom, ungdom og voksne liv. Ved at få dem bearbejdet kunne jeg slappe mere af og nyde livet, Mariann lært mig at se mere positivt på livet og mig selv, tag dagen som den kommer og leve i nuet.
Livet er blevet nemmere at tackle.
Den bedste ved at gå ved Mariann er at hun er god til at lytte og spørge
ind til de vigtige ting, som røre sig i en.
Jeg har altid følt at jeg kunne fortælle Mariann alt, intet var for
pinligt eller for mærkeligt.
Vi startede hos Mariann sidst på sommeren 2003. På det tidspunkt havde vi det ikke godt, hverken i vores forhold eller hver for sig. Vi havde inden for en kort periode fået 2 børn, hvilket gav os store udfordringer. Vi var pludselig begyndt at skændes over de mindste ting og energien og lysten til at være sammen var næsten forsvundet. Vi var dog begge villige til at gøre en indsats for det. Vi havde hørt om Mariann igennem en fælles ven og blev enig om at det nok var en mulighed for at få løst nogle af vores problemer. Vi var begge lidt skeptiske, men det kunne jo også være at det medførte noget godt. De første mange gange lagde hun meget vægt på at finde kærligheden og energien frem igen i vores forhold. Vi fik nogle øvelser med hjem, hvilket vi dog ikke var så gode til at få brugt. Det, der var super godt for os, var at vi under samtalerne med Mariann oplevede at tale sammen på en god måde. Hun var god til at observere begge vores personligheder og udfra dette tilpasse samtalerne så vi fik mest muligt ud af det. Hun styrede samtalerne så det ikke udviklede sig til et skænderi. Vi blev begge hørt og modparten skulle gentage det, der var blevet sagt, hvilket gjorde forståelsen for modparten endnu større. Vi fik begge til opgave at ”give hinanden gaver” i form af at opfylde et ønske den anden havde til forholdet. Det kunne være en gåtur til stranden eller en tur i biografen.... Vi skulle overholde de tidspunkter, der var blevet aftalt, så det også blev til noget. Det fik vi meget ud af og det fik os til igen at være sammen på den måde vi var i starten af vores forhold.
Efter en tid med øvelser og træning i at lytte til hinanden, blev timerne mere og mere brugt til at få en forståelse for hinanden og hinandens baggrund, vores reaktionsmønstre, og i det hele taget, hvordan ens fortid og oplevelser har indflydelse på den måde vi reagerer på. Vi fik nogle ”aha” oplevelser, som gjorde vi forstod hinanden bedre, ikke mindst i de situationer, hvor irritationen før ofte overtog. Dog havde vi nedture undervejs, hvor det hele igen syntes uoverskueligt. Måske p.g.a. de ting, der kom op til overfladen, og som vi aldrig rigtig havde fået snakket om. Til sidst i forløbet havde vi så meget overskud at timerne ikke handlede så meget om os, men også om problemer vi havde i vores hverdag. Det kunne være spekulationer over børnene osv.
Undervejs blev vi gift, flyttede i hus osv. Alt sammen dejlige men
store udfordringer, som vi ikke havde turde binde an med, hvis vi ikke
havde fået den nødvendige støtte hos Mariann. Samtidig ved vi, at der er
en person, som vi altid kan opsøge igen, og som oven i købet kender os
og vores baggrund så godt
Prisen
for
en terapi session på 50 min. er 765 kr. for private individuelle
samtaler og parterapi. Rabat kan gives hvor det skønnes! Prisen for
virksomheder og institutioner er 865 kr. pr. lektion